Iagttagelser

Iagttagelser - Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefonen?

Jeg har for det første iagttaget flere forskellige måder at tage telefonen på. Folk siger ting som bare ”Ja?”, ”Hallo”, ”Hej, det er ... ” og så deres fornavn, ”Hej ...” og så navnet på den der ringer eller også bare et begejstret ”øhøh”. Det, at man for det meste kan se, hvem der ringer, gør, at folk tager telefonen på en mere uformel måde. Det, de siger, når de tager telefonen bliver tilpasset den person der ringer og det forhold de har til vedkommende.
En anden ting, jeg har iagttaget er, at folk taler højere i telefonen end når de taler til en person, de er i rum sammen med.
Folk taler næsten over det hele i mobiltelefoner. På gaden, i restauranter og caféer, i bussen, i butikker, når de står i kø i Brugsen og endda på gangene i sygehuset. Men der findes også steder, hvor jeg ikke kunne tænke mig, at nogen taler i mobiltelefonen. Det er stille, lukkede rum, i hvilke opmærksomheden skal rettes mod noget bestemt, som f.eks. i en undervisningssituation, en begravelse eller i et venterum hos lægen.

Mobile Medier - Mobile Unge

Christian Østergaard Madsen og Gitte Stald (Red): "Mobile Medier - Mobile Unge", III. Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktioner? Af Hans von Knut Skovfoged

Dette afsnit handler om, hvilke funktioner brugeren benytter i sin mobiltelefon. Mange af de nyudviklede funktioner som internettet, mms og lignende bliver næsten overhovedet ikke brugt, mens sms-funktionen er den mest brugte i mobiltelefonen. Det, at funktioner som internet, fotografi og spil ikke bliver udnyttet, skyldes deres lave kvalitet i forhold til computeren. Computeren er mere brugervenlig i repræsentation af komplekse indhold som billeder og video end mobiltelefonen er. Grunden til, at mms-er ikke bliver sendt så hyppige som sms-er er for det første prisen, de er for dyre, og for det andet er det for besværligt at skrive en MMS i forhold til dens virkning.
Som mobiltelefonens fordele nævnes dens mobilitet og dens mulighed for synkron og asynkron kommunikation. Mobiliteten er alligevel større end computerens pga. dens størrelse. ”De mest populære funktioner i mobiltelefonen er i rækkefølge: sms, samtale, vækkeur, telefonbog,
kalender, foto, billedbeskeder, spil etc.“ (s. 36) At sms-er (asynkron kommunikation) er mere populære end samtalen (synkron kommunikation) skyldes, at man kan skrive når det passer én, f.eks. i frikvarteret.
Sammenfattende kan siges: ”Mobilens brugerflade opfordrer til synkron/asynkron og mobil brug, men hæmmes af problemer med repræsentation af kompleks information.“ (s.32)


Christian Østergaard Madsen og Gitte Stald (Red): "Mobile Medier - Mobile Unge", V. Normativitet. Af Troels Fibæk Bertel

Afsnit 5 handler om normer, man skal holde sig til, når man bruger sin mobiltelefon i det offentlige rum eller i sin familie- og vennekreds. Man kan derved blive forstyrret af det mekaniske udtryk og det betydningsbærende indhold. Det mekaniske udtryk er det sansemæssige, det man kan høre, f.eks. lyden af en telefons ringen. Når man føler sig forstyrret af det betydningsbærende indhold, bliver man generet intellektuelt eller følelsesmæssig af samtalens indhold, f.eks. af intimt indhold. De fleste personer føler sig dog generet af det mekaniske udtryk.
Når man er sammen med sin familie eller venner findes der også normer til, hvornår man må benytte mobiltelefonen. Derved er der en forskel, om man holder en samtale eller skriver en sms. ”Forskellen består i, at brug af SMS i højere grad end samtale kan fungere som en sideaktivitet. Det vil sige, at det opleves som muligt at SMSse og stadig bevare kontakten til den fysiske sociale situation, man befinder sig i. En mobil samtale vil i højere grad kræve en investering af opmærksomhed og derved fjerne fokus fra den fysiske situation.“ (s. 49)
I hvilke situationer man må benytte mobiltelefonen er afhængig af, hvor meget nærvær der kræves af de personer, man er sammen med. Når man f.eks. sidder sammen i en spisesituation med forældre eller venner, kræver disse mere nærvær end når man er på en stor fest. ”Det er således generelt mere legalt at benytte mobilen, jo mindre kravet om nærvær er.” (s. 49)