tirsdag den 10. marts 2009

Iagttagelser

Iagttagelser - Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefonen?

Jeg har for det første iagttaget flere forskellige måder at tage telefonen på. Folk siger ting som bare ”Ja?”, ”Hallo”, ”Hej, det er ... ” og så deres fornavn, ”Hej ...” og så navnet på den der ringer eller også bare et begejstret ”øhøh”. Det, at man for det meste kan se, hvem der ringer, gør, at folk tager telefonen på en mere uformel måde. Det, de siger, når de tager telefonen bliver tilpasset den person der ringer og det forhold de har til vedkommende.
En anden ting, jeg har iagttaget er, at folk taler højere i telefonen end når de taler til en person, de er i rum sammen med.
Folk taler næsten over det hele i mobiltelefoner. På gaden, i restauranter og caféer, i bussen, i butikker, når de står i kø i Brugsen og endda på gangene i sygehuset. Men der findes også steder, hvor jeg ikke kunne tænke mig, at nogen taler i mobiltelefonen. Det er stille, lukkede rum, i hvilke opmærksomheden skal rettes mod noget bestemt, som f.eks. i en undervisningssituation, en begravelse eller i et venterum hos lægen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar