Resume af ”Mediekultur” af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt i Mogens Sørensen(Red): Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv, Akademisk Forlag 2007
Kapitlet Mediekultur i bogen Dansk, kultur og kommunikation har til formål ”at kvalificere og professionalisere de holdninger, pædagoger har til børns og unges mediebrug” (s. 308). Det vil sige, at kapitlet henvender sig direkte til pædagoger og pædagogstuderende. Først beskrives medieudviklingen fra at være massemedier, hvor brugeren er udelukkende modtager til interaktive medier, hvor brugerne er medproducenter. Der er altså ”sket et paradigmeskift i forholdet mellem afsender og modtager”(s. 309). Mediebrugeren er altså med til at producere medierne, således at skelnet mellem afsender og modtager er ophævet.
Det er især børn og unge, der beskæftiger sig med de nye medier, mens de voksne ofte er bekymret over de nye mediers eventuelle skadelig virkning. Der opstår mediepanikker overfor de nye medier, hvilke indirekte afspejler en kulturkamp mellem generationerne. Mediepanikkerne opstår, fordi de voksne ikke afprøver og anvender de nye medier ligesom børn og unge gør det. Derfor er det vigtig, at de voksne også sætter fokus på mediernes sociale fællesskaber. Et splatter-computerspil, mobiltelefonen og internettet har især betydning for børn og unge, fordi der bag disse medier ligger et fællesskab, som barnet/den unge indgår i. ”Voksne, der ikke selv deltager i internetbaserede fællesskaber, men udelukkende anvender internettet som er stort opslagsværk, kan vanskelig sætte sig ind i dets sociale muligheder”(s. 313).
At kende og kunne anvende de nye medier er især vigtige for pædagoger, ”dels for at sikre alle børn lige vilkår, dels for at sikre, at alle børnene bliver aktive og kreative computer- og internetbrugere.” (s. 316) Dvs., at pædagogens opgave er, ”at sikre en kreativ anvendelse af computeren.” (s. 316)
For at pædagogstuderende får erfaringer med mediebaserede fællesskaber, handler andet afsnit i kapitlet om brug af forskellige medier og teknologier som Delicious, Flickr, Weblogs og Bloglines samt opgaver, i hvilke den studerende bliver bedt om at anvende disse medier og teknologier. Derved får den studerende et omfattende overblik over de forskellige mediebaserede fællesskaber på nettet, samtidig med at han/hun laver erfaringer med disse ved at løse opgaverne.
Kapitlet Mediekultur i bogen Dansk, kultur og kommunikation har til formål ”at kvalificere og professionalisere de holdninger, pædagoger har til børns og unges mediebrug” (s. 308). Det vil sige, at kapitlet henvender sig direkte til pædagoger og pædagogstuderende. Først beskrives medieudviklingen fra at være massemedier, hvor brugeren er udelukkende modtager til interaktive medier, hvor brugerne er medproducenter. Der er altså ”sket et paradigmeskift i forholdet mellem afsender og modtager”(s. 309). Mediebrugeren er altså med til at producere medierne, således at skelnet mellem afsender og modtager er ophævet.
Det er især børn og unge, der beskæftiger sig med de nye medier, mens de voksne ofte er bekymret over de nye mediers eventuelle skadelig virkning. Der opstår mediepanikker overfor de nye medier, hvilke indirekte afspejler en kulturkamp mellem generationerne. Mediepanikkerne opstår, fordi de voksne ikke afprøver og anvender de nye medier ligesom børn og unge gør det. Derfor er det vigtig, at de voksne også sætter fokus på mediernes sociale fællesskaber. Et splatter-computerspil, mobiltelefonen og internettet har især betydning for børn og unge, fordi der bag disse medier ligger et fællesskab, som barnet/den unge indgår i. ”Voksne, der ikke selv deltager i internetbaserede fællesskaber, men udelukkende anvender internettet som er stort opslagsværk, kan vanskelig sætte sig ind i dets sociale muligheder”(s. 313).
At kende og kunne anvende de nye medier er især vigtige for pædagoger, ”dels for at sikre alle børn lige vilkår, dels for at sikre, at alle børnene bliver aktive og kreative computer- og internetbrugere.” (s. 316) Dvs., at pædagogens opgave er, ”at sikre en kreativ anvendelse af computeren.” (s. 316)
For at pædagogstuderende får erfaringer med mediebaserede fællesskaber, handler andet afsnit i kapitlet om brug af forskellige medier og teknologier som Delicious, Flickr, Weblogs og Bloglines samt opgaver, i hvilke den studerende bliver bedt om at anvende disse medier og teknologier. Derved får den studerende et omfattende overblik over de forskellige mediebaserede fællesskaber på nettet, samtidig med at han/hun laver erfaringer med disse ved at løse opgaverne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar