Følgende 3 billeder har jeg brugt til at lave en collage:
Billederne er fra *clairity* og jfh686.
Det tog mig meget lang tid at udvælge disse tre billeder, fordi der er så mange billeder at vælge imellem på flickr.com. Jeg skulle først finde ud af, hvilket tema/hvilket ord jeg ville søge efter. Valget af tema og billeder, der passede til temaet, var faktisk det, der tog længst tid for mig. I næste skridt skulle jeg blive klar over, hvordan jeg ville sætte billederne sammen til en collage. Også her er der uendelig mange muligheder, der hver især giver det færdige billede et andet udtryk og andre fortolkningsmuligheder. Her er den måde, jeg har valgt at ssammensætte billderne på:
Ved at arbejde med collager bliver man meget bevidst om de mange muligheder, der findes, for at lave et billede. Pga. disse mange muligheder opstår der utallige muligheder for at udtrykke stemninger, følelser, historier m.m. Dette er til fordel, når man vil anvende collager i den pædagogiske praksis. Børnene/brugerne kan ved at fremstille collager give udtryk for sig selv, for deres følelser og værdier. De får mulighed for at udtrykke ting i billeder, hvilke ofte ikke kan udtrykkes med ord. "Vi kan med andre ord fortælle rigtig meget på bare ét billede, nnonverbal udtryksform og kommunikation, som kan gribe og udtrykke det, som vi ikke har ord for." (Sørensen, s. 105) Da collagen kan tolkes på uendelig mange forskellige måder, afhængig af den person, der kigger på den, er det vigtigt som pædagog at komme i dialog med barnet/brugeren omkring collagen. Fordi collagen skaber synlighed, det synliggør barnet/brugeren, der har lavet den, skaber collagen en ramme for dialog.
Litteratur:
Sørensen, Mogens (red.), 2008: Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv, (1. udgave, 3. oplag). Kbh.: Akademisk Forlag.
Litteratur:
Sørensen, Mogens (red.), 2008: Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv, (1. udgave, 3. oplag). Kbh.: Akademisk Forlag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar